Hverdagen ruller i Napier. Børnene klarer sig godt i skolerne. De får tilmed gode resultater i de mange prøver. Jobbet som praktiserende læge i NZ er blevet nemmere, efterhånden som sundhedssystemet bliver mere bekendt. Og mange patienter har et forløb og bliver ‘mine egne’, hvilket også gør arbejdet mere overskueligt, sammenhængende og meningsfuldt. Lægeklinikken er stadig en virkelig fin arbejdsplads med søde, hjælpsomme og anerkendende kollegaer og ledelse.
Andreas arbejder om dagen på sit hjemmekontor og ofte har han et aftenmøde, når det er morgen i København. Det fungerer meget godt. Han savner selvfølgelig sit sociale liv og sine kollegaer. Men han lider ikke, for han elsker også sit eget selskab :-) Og han får læst en masse bøger.
I april havde vi to ugers ferie allesammen, da der var term break i skolerne. Vi tilbragte ugerne ved at bo i camper van og køre rundt i Northland Regionen nord for Auckland. Det var børnenes store ønske at prøve denne ferieform, for den er enormt udbredt i hele NZ og vi har allevegne set autocampere og campingvogne i alle afskygninger. Det var en rigtig god oplevelse. Det er sært hyggeligt at køre rundt i sin lille hytte og sove på forskellige strande, p-pladser og campingpladser. Det er dog også meget tæt, intenst og kræver lidt tilvænning.Vi grinede meget af det rammende citat, der hang på væggen i receptionen på en campingplads: “camping is where you spend a small fortune to live like the homeless”. Billederne fortæller flere detaljer om hvad vi oplevede. (Husk at se billedtekster, som Gunilla også har været med til at skrive i denne omgang).
Det er helt utroligt at vi kun har tre måneder tilbage. Nicola har varslet sin opsigelse på jobbet. Det var lidt svært, for det føles som om hun skuffer nye gode kolleger. Men vi har hele tiden været her på et kort besøg, og de er alle meget forstående.
Her er der en kæmpe bunke fotos: https://photos.app.goo.gl/qgKLKKJpARL91ouA9
Vi savner jer alle meget!
