Happy Campers!

Hverdagen ruller i Napier. Børnene klarer sig godt i skolerne. De får tilmed gode resultater i de mange prøver. Jobbet som praktiserende læge i NZ er blevet nemmere, efterhånden som sundhedssystemet bliver mere bekendt. Og mange patienter har et forløb og bliver ‘mine egne’, hvilket også gør arbejdet mere overskueligt, sammenhængende og meningsfuldt. Lægeklinikken er stadig en virkelig fin arbejdsplads med søde, hjælpsomme og anerkendende kollegaer og ledelse.

Andreas arbejder om dagen på sit hjemmekontor og ofte har han et aftenmøde, når det er morgen i København. Det fungerer meget godt. Han savner selvfølgelig sit sociale liv og sine kollegaer. Men han lider ikke, for han elsker også sit eget selskab :-) Og han får læst en masse bøger.

I april havde vi to ugers ferie allesammen, da der var term break i skolerne. Vi tilbragte ugerne ved at bo i camper van og køre rundt i Northland Regionen nord for Auckland. Det var børnenes store ønske at prøve denne ferieform, for den er enormt udbredt i hele NZ og vi har allevegne set autocampere og campingvogne i alle afskygninger. Det var en rigtig god oplevelse. Det er sært hyggeligt at køre rundt i sin lille hytte og sove på forskellige strande, p-pladser og campingpladser. Det er dog også meget tæt, intenst og kræver lidt tilvænning.Vi grinede meget af det rammende citat, der hang på væggen i receptionen på en campingplads: “camping is where you spend a small fortune to live like the homeless”. Billederne fortæller flere detaljer om hvad vi oplevede. (Husk at se billedtekster, som Gunilla også har været med til at skrive i denne omgang).

Det er helt utroligt at vi kun har tre måneder tilbage. Nicola har varslet sin opsigelse på jobbet. Det var lidt svært, for det føles som om hun skuffer nye gode kolleger. Men vi har hele tiden været her på et kort besøg, og de er alle meget forstående. 

 

Her er der en kæmpe bunke fotos: https://photos.app.goo.gl/qgKLKKJpARL91ouA9  

Vi savner jer alle meget!          
                                                                                       

Art Deco Festival i Napier

Årets højdepunkt i Napier er byens store Art Deco Festival. 4 dages nostalgitrip til minde om 1930’ernes flotte design og arkitektur og det store jordskælv i 1931 som medførte at det meste af bymidten brændte ned, og at over 250 mennesker døde. Byen er fyldt med mennesker i stilfuldt tøj, de eneste biler der har adgang til bymidten er fra før 1949 og der kører damplokomotiv på jernbaneskinnerne. I kulisserne af byens velholdte Art Deco facader føles det lidt som at gå rundt på et filmset og stemningen er meget medrivende. En del af transformationen indeholder iscenesættelser af dagene efter jordskælvet. Der er sat teltlejr op på stranden med nødlazaret, folkekøkken og beboelsestelte. Napier er en stolt by der fejrer sin fællesskabsånd,   og arbejdsomhed i genopbygning. Begivenheden bliver også markeret i skolerne. Vi var inviteret til morning tea i Bille og Odas skole, hvor der var hyggelig picnic med tidstypisk musik og en fin danseforestilling. 

Vi var I byen alle dagene sammen med turisterne farfar, farmor og moster Kirsten. Det var skønt at opleve den livlige stemning i det flotte sommervejr. Nogle af os syntes, at vi burde have hat og handsker på lidt oftere i vores dagligliv. 

Det har været dejligt at dele vores liv i Napier med gæsterne hjemmefra. De syntes også at Napier er en indbydende, flot by med hjertevarme mennesker i vores nabolag, på jobbet og i skolerne. Vi føler os ret heldige, at det var lige netop her vi landede et lægejob og et ophold.

Efter godt og vel to uger her hos os, kørte vores gæster sydpå. De skulle til Sydøen og nyde en rundrejse i autocamper. Andreas kørte med dem til Wellington, hvor han skulle besøge og etablere samarbejde med The National Library of New Zealand. Det var meningsfuldt og spændende for ham, og han planlægger nok endnu en arbejdstur dertil.
Vi ved at farmor, farfar og Kirsten havde en fantastisk autocamper ferie. Vi er blevet nysgerrige og må også prøve det, så vi har planlagt autocamper ferie om en uge. Børnene har hele to ugers term break, og jeg har fået ferie i samme uger, så vi kører til det nordligste af nordøen i autocamper. Vi glæder os til at se noget nyt af dette spændende land, og håber at efteråret deroppe byder på godt strandvejr.

Klik her for at se billeder fra Art Deco fest og glade dage i Napier.  https://photos.app.goo.gl/PDfJBCvi7wGnCbUj6 

  

Familiebesøg igen og skolerne

Kia ora all!    

 Efteråret er begyndt. På papiret i hvert fald. Her er stadig dejlig varmt og solrigt. Det bliver måske kun 20 grader i morgen. Synd for os ;-) Men det kan vi leve med. Familiebesøg har fyldt vores sommer. Lige i hælene på Nicolas forældre ankom Andreas’ forældre og tante d. 12 februar. De landede i Auckland og havde en god dag til at komme sig efter den lange rejse og vende sig til det varme vejr. Derpå kørte de sydpå og mødtes med os ved Waitomo Caves. Der er fotos fra vores fælles tur ned i nogle imponerende kalkstensgrotter. De huser bl.a. selvlysende små maddiker, der fanger spæde myg med slimede fangetråde. De har dog fået det mere mundrette og mere charmerende navn ‘glow worms’. Derefter kørte vi over Rotorua hjem til Napier og havde nogle skønne uger sammen! Mere herom i næste indlæg.

    Det går godt med børnene i skolerne. De er faldet til og glæder sig over en god hverdag med  de søde lærere og de nye kammerater. De lærer meget engelsk og Oda lærer også sine kamerater lidt dansk. En kammerats forælder spurgte en dag om vi virkelig har ekstra vokaler i det danske sprog, for det havde hendes søn tegnet og fortalt derhjemme. 
Gunilla er også blevet mere glad for sin high school. Der har været nogle gode ryste-sammen-arrangementer, så der er begyndende venskaber. Hver morgen kører Andreas ruten op til Gunillas highschool, som ligger på “The Hill” og smutter så ned igennem centrum over til Billes og Odas skole. Derefter er det bare at køre hjem, brygge kaffe, og begynde dagen på hjemmekontoret. Vi er enige om at børnene fortjener den luksus, det er at blive kørt i skole her i begyndelsen af deres skoletid. 

 

Sommerferien fortsætter lidt endnu i vores fotos:

 https://photos.app.goo.gl/Jyx2CNyE4gDK2uEc7  

 

Nga mihi nui

BANGO 

Sommerferie med besøg hjemmefra!

 

Kære venner og familie. 

Vi har haft så travlt med at opleve dette storslåede land, holde sommerferie med gæster hjemmefra og starte i skole. Derfor er det længe siden I har fået en opdatering. Vi har det godt!

I går tog vi afsked med Nicolas forældre. Det var vemodigt at sige farvel. Det er ulempen ved at få besøg, at vi også skal sige farvel igen. Vi er så glade for, at vi fik besøg og kunne dele vores nye liv med ‘mormor og morfar’. De var begejstrede for byen, vores hus, børnenes skoler og New Zealand i det hele taget. Deres opbakning er meget bekræftende. 
Vi skal heldigvis ikke føle et tomrum ret længe, for om bare tre dage kommer Andreas’ forældre og moster Kirsten på besøg. Vi glæder os meget til at vise vores omgivelser og tage på oplevelser med dem.

Børnene startede skoleåret i sidste uge. Skolestarten er gået godt, og børnene har været så seje. Gunilla er den der synes det er sværest lige nu. Hun er startet i Napier Girls High School, en ren pigeskole med stolte gamle traditioner, pæn skoleuniform inkl. slips og tilbagestrøget hår. Hun har mange nye fag og lærere at forholde sig til. Udover klassetrin på årgangen er der også lektioner med den ‘vertikale klasse’ på tværs af årgange. Det hele foregår naturligvis på engelsk, hvis det da ikke er Maori som bliver talt ved ceremonielle begivenheder og samlinger. Det er forståeligt, at hun er ret udfordret. 
Bille har fået nogle venner i klassen som han glæder sig til at lege med, og han kan rigtig godt lide sin lærer. Oda er stadig lidt genert overfor de andre børn, og hun tvivler lidt på om hun kan kommunikere klart. Men hun glæder sig over et spændende klasselokale med indbydende tegnesager, et kreabord med limpistol og alskens genbrugsguld og en hyggekrog med Barbiedukker.

Sammen med Mette og Jimmy var vi på road trip på Sydøen. Vi pakkede tagboksen og kørte alle syv i vores bil. I løbet af 11 dage kørte vi rundt på den nordlige ende af Sydøen og overnattede i hytter på campingpladser, vi havde booket på forhånd. Det var en rigtig god ferie med tæt samvær og flotte naturoplevelser. Vi var også ude at gå lange ture. Rekorden blev sat i Abel Tasman Nationalpark, hvor vi på en dag gik næsten 20 kilometer. Fik vi sagt, at vi er stolte af vores børns bedrifter!?

Se vores fotos fra besøg og (lidt at det bedste fra de første dage på sydøen) her: https://photos.app.goo.gl/hwNXMJDHNvyaBp526