Vi hørte sidst fra familien på tur i Uyuni efter en vellykket og fortryllende tur rundt blandt det sydlige Bolivias naturskatte. Derefter kørte vi fra Uyuni over Potosí hjem til San Lucas.
Efter fem timers kørsel ankom vi til Potosí, hvor vi mødtes med vores ansatte læge Elio, som bor i Potosí, når han ikke arbejder på landet i San Lucas. Vi skulle for det første høre om der ville være blokader. Det var der heldigvis ikke, for skolelærerne, som var sure over kun at få en 10% lønstigning havde først tænkt sig at blokere vejene dagen efter. For det andet ville vi gerne finde en god frokost og det med god samvittighed, nu hvor vi ikke skulle til at bruge tid på at luske rundt og finde en udvej mellem blokader. Elio var i godt humør og tilbød os en guidet tur rundt i Potosís gamle bydel domineret af smalle gader med udsigt til det imposante minebjerg Cerro Rico (se tidligere fotos fra vores besøg i minen med Nicolas forældre?) Tre timer senere ankom vi endelig til vores hjem i San Lucas. Det blev fejret med boliviansk vin samt let svedige oste og pølser som Line havde haft i sin bagage siden Barcelona.
Det var med stor glæde at vi viste vores hjem i San Lucas frem for mine forældre, så de kunne opleve alle de ting, vi tidligere havde måttet forsøge at vise og beskrive så godt vi kunne: den bolivianske landbefolkning, de støvede veje, de altid friske tomater og vores dejlige hus Casa Blanca. Vi gik også en tur op til San Lucas skiltet for at nyde naturen og udsigten ud over San Lucas dalen.
Som I allerede ved fra kapitel et, afsluttede vi 11 begivenhedsrige dage med at fejre min 30 års fødselsdag og køre ind til Sucre hvorfra familien rejste tilbage til Danmark og Spanien.
Efter fem timers kørsel ankom vi til Potosí, hvor vi mødtes med vores ansatte læge Elio, som bor i Potosí, når han ikke arbejder på landet i San Lucas. Vi skulle for det første høre om der ville være blokader. Det var der heldigvis ikke, for skolelærerne, som var sure over kun at få en 10% lønstigning havde først tænkt sig at blokere vejene dagen efter. For det andet ville vi gerne finde en god frokost og det med god samvittighed, nu hvor vi ikke skulle til at bruge tid på at luske rundt og finde en udvej mellem blokader. Elio var i godt humør og tilbød os en guidet tur rundt i Potosís gamle bydel domineret af smalle gader med udsigt til det imposante minebjerg Cerro Rico (se tidligere fotos fra vores besøg i minen med Nicolas forældre?) Tre timer senere ankom vi endelig til vores hjem i San Lucas. Det blev fejret med boliviansk vin samt let svedige oste og pølser som Line havde haft i sin bagage siden Barcelona.
Det var med stor glæde at vi viste vores hjem i San Lucas frem for mine forældre, så de kunne opleve alle de ting, vi tidligere havde måttet forsøge at vise og beskrive så godt vi kunne: den bolivianske landbefolkning, de støvede veje, de altid friske tomater og vores dejlige hus Casa Blanca. Vi gik også en tur op til San Lucas skiltet for at nyde naturen og udsigten ud over San Lucas dalen.
Som I allerede ved fra kapitel et, afsluttede vi 11 begivenhedsrige dage med at fejre min 30 års fødselsdag og køre ind til Sucre hvorfra familien rejste tilbage til Danmark og Spanien.
Vi håber I har nydt familieferieføljetonens mange ord og fotos. Det var en fantastisk og dejlig oplevelse at have besøg.
Næste indlæg kommer til at indeholde et flygtigt foto af mig og Bolivias præsident!!
Un fuerte abrazo
/_andreas_\
Ingen kommentarer:
Send en kommentar