Vi venter stadig på at Nicola får praksiscertifikat. Der dukker nye krav op hver gang noget er på plads. I sidste uge blev der udbedt et certifikat fra Helsedirektoratet Norge, fordi hun arbejdede under norsk autorisation for tre år siden, og de vil sikre sig at Nicola ikke har klagesager el. lign. Helsedirektoratet har behandlingstid på 6 uger, og det er så irriterende at vente. Når der ikke er arbejde er der heller ikke indkomst og så er det for usikkert at skrive under på en fast 1-årig lejekontrakt. Ligesom det er meget dyrt at lægge ca 10.000 kr for visa til Andreas og børnene.
Vi bruger mange timer hver dag på at søge efter bolig, bil, skrive til sundhedsmyndighederne, oprette bankkonto og skattekort. Samtidig forsøger Andreas at holde kontakten varm til de skoler vi har fået anbefalet. De er imødekommende og venlige, men kræver at vi er bosat i skoledistriktet og at børnene har student visa. Dermed holder Andreas og børnene også hjemmeskolen kørende med forskellige opgaver. I forgangne uge har de haft flex-uge, ligesom skolen i Dk. Temaet var Stillehavet, så der blev snakket om havet, samlet strandfund til land art og tegnet flotte tegninger med havets fisk.
Når vi synes det hele er udfordrende og svært, bliver det påtrængende at vi er på udebane og langt hjemmefra. Så hjælper det at komme ud på tur og se en god udsigt, nogle eksotiske planter eller høre Tui-fuglens varierede, højlydte, spændende kald. Det er også en fornøjelse at spise appelsiner og avocadoer, fordi de smager af mere og er i sæson stort set altid her.
 |
| Tui fugl, foto fra: https://opensource.com/article/19/1/cacophony-project |
Gunillas humør er blevet bedre. Hun har haft kæmpe glæde af at lytte lydbøger i timevis og lave perlesmykker. Hun har desværre lige fået en infektion i hånden. Et sår hun pådrog sig ved armgang på legestativet blev inficeret efter 2-3 dage. Selvom vi vaskede, smurte med jodsalve og holdt rent med plaster, blev det igår var det så slemt, at vi måtte opsøge lægehjælp. Nicola ville ordinere antibiotikakur, men kunne jo ingenting. Det føltes så uvant og mærkeligt at gå til lægevagt og sidde i kø for at komme ind til en kollega der så satte behandling i gang. Men behandlingen virker og Gunillas hånd ser allerede meget bedre ud.
Flere fotos, som vi selv har taget: https://photos.app.goo.gl/2PifFnPHxY6mdvD19
Ingen kommentarer:
Send en kommentar