Vinterferie i Napier

Vi er ved at nå den allersidste tid i vores ophold i New Zealand. Det er lidt underligt at tiden er ved at være forbi, men det er også virkelig dejligt, for vi trænger til at komme hjem til vores elskede familie og venner. 
Det er enormt intenst at være så meget sammen med hinanden, os fem hele tiden. Især Gunilla savner selvfølgelig vennerne derhjemme. Der skal mere til, end seks måneders skolegang, at skabe venskaber man er tryg ved, når man er 13 år. Selvom hun oplever meget godt samvær med klassekammerater i sin high school, kan det ikke måle sig med friheden i at kontakte venner og selv cykle hen til nogen, som hun kan i Odense. Hun er ved at være træt at kun at se sine søskende og forældre. Hun får ofte hjemve, især når der er familiebegivenheder som fødselsdage og konfirmation. Og nu, hvor alle holder sommerferie og er sammen i de lange lyse aftener i DK er det bare hårdt at være så langt væk - og så har vi oven i købet vinter!
De to mindste børn har det nemmere med gode venskaber og sjove skoledage, så tiden går hurtigt i hverdagen. I disse to seneste uger har de dog haft skoleferie, og så vil de bare gerne hjem til den danske sommer. Vi tæller ned til afrejse, men nyder den sidste tid i det milde vintervejr. Vi bruger nu vinterferien på gåture i den flotte natur, gode restaurantmiddage, hjemmebag og temmelig mange film. 

 

En stak fotos fra hverdag og vinterferie skal der også til! ->  https://photos.app.goo.gl/6TSmTLMvWyXG9pVW9

Mange kærlige hilsner og på snarligt gensyn.

Efterår, Hobitter og kagebagning!

Nu kommer der en bunke billeder mere hernedefra.

Selvom det er efterår og dagene er koldere og kortere, er her stadig ret flot, grønt og solrigt. Pga. det dejlige klima her i Hawkes Bay er der stadigvæk friske citrusfrugter og eksotiske blomster.

Efter at have lånt en rigtig fed bagebog på biblioteket, er hele familien blevet inspireret til at udfolde sig i køkkenet. Det har nok også noget at sige, at det nu bliver koldere og derfor oftere kage vejr.  

Den seneste tur har bragt os til det eventyrlige Hobbiton. Et stort aktivt filmset som har været brugt til at skabe de episke filmværker Ringenes Herre og Hobbiten, og sikkert vil blive brugt til fremtidige film. Det er en stor Hobbitlandsby midt i en fungerende fårefarm. Vi var betagede af den store detaljerigdom og det flotte håndværk der ligger bag. Det virkede meget levende, som om Hobbiterne lige havde forladt husene med døren på klem, te i koppen og vasketøjet på snoren. Et hyggeligt og hjemligt sted, hvor vi vi gerne ville bo!

Fotos ---> https://photos.app.goo.gl/kKbBpfe12MM9ndX68 <--- Fotos

 

 

Happy Campers!

Hverdagen ruller i Napier. Børnene klarer sig godt i skolerne. De får tilmed gode resultater i de mange prøver. Jobbet som praktiserende læge i NZ er blevet nemmere, efterhånden som sundhedssystemet bliver mere bekendt. Og mange patienter har et forløb og bliver ‘mine egne’, hvilket også gør arbejdet mere overskueligt, sammenhængende og meningsfuldt. Lægeklinikken er stadig en virkelig fin arbejdsplads med søde, hjælpsomme og anerkendende kollegaer og ledelse.

Andreas arbejder om dagen på sit hjemmekontor og ofte har han et aftenmøde, når det er morgen i København. Det fungerer meget godt. Han savner selvfølgelig sit sociale liv og sine kollegaer. Men han lider ikke, for han elsker også sit eget selskab :-) Og han får læst en masse bøger.

I april havde vi to ugers ferie allesammen, da der var term break i skolerne. Vi tilbragte ugerne ved at bo i camper van og køre rundt i Northland Regionen nord for Auckland. Det var børnenes store ønske at prøve denne ferieform, for den er enormt udbredt i hele NZ og vi har allevegne set autocampere og campingvogne i alle afskygninger. Det var en rigtig god oplevelse. Det er sært hyggeligt at køre rundt i sin lille hytte og sove på forskellige strande, p-pladser og campingpladser. Det er dog også meget tæt, intenst og kræver lidt tilvænning.Vi grinede meget af det rammende citat, der hang på væggen i receptionen på en campingplads: “camping is where you spend a small fortune to live like the homeless”. Billederne fortæller flere detaljer om hvad vi oplevede. (Husk at se billedtekster, som Gunilla også har været med til at skrive i denne omgang).

Det er helt utroligt at vi kun har tre måneder tilbage. Nicola har varslet sin opsigelse på jobbet. Det var lidt svært, for det føles som om hun skuffer nye gode kolleger. Men vi har hele tiden været her på et kort besøg, og de er alle meget forstående. 

 

Her er der en kæmpe bunke fotos: https://photos.app.goo.gl/qgKLKKJpARL91ouA9  

Vi savner jer alle meget!          
                                                                                       

Art Deco Festival i Napier

Årets højdepunkt i Napier er byens store Art Deco Festival. 4 dages nostalgitrip til minde om 1930’ernes flotte design og arkitektur og det store jordskælv i 1931 som medførte at det meste af bymidten brændte ned, og at over 250 mennesker døde. Byen er fyldt med mennesker i stilfuldt tøj, de eneste biler der har adgang til bymidten er fra før 1949 og der kører damplokomotiv på jernbaneskinnerne. I kulisserne af byens velholdte Art Deco facader føles det lidt som at gå rundt på et filmset og stemningen er meget medrivende. En del af transformationen indeholder iscenesættelser af dagene efter jordskælvet. Der er sat teltlejr op på stranden med nødlazaret, folkekøkken og beboelsestelte. Napier er en stolt by der fejrer sin fællesskabsånd,   og arbejdsomhed i genopbygning. Begivenheden bliver også markeret i skolerne. Vi var inviteret til morning tea i Bille og Odas skole, hvor der var hyggelig picnic med tidstypisk musik og en fin danseforestilling. 

Vi var I byen alle dagene sammen med turisterne farfar, farmor og moster Kirsten. Det var skønt at opleve den livlige stemning i det flotte sommervejr. Nogle af os syntes, at vi burde have hat og handsker på lidt oftere i vores dagligliv. 

Det har været dejligt at dele vores liv i Napier med gæsterne hjemmefra. De syntes også at Napier er en indbydende, flot by med hjertevarme mennesker i vores nabolag, på jobbet og i skolerne. Vi føler os ret heldige, at det var lige netop her vi landede et lægejob og et ophold.

Efter godt og vel to uger her hos os, kørte vores gæster sydpå. De skulle til Sydøen og nyde en rundrejse i autocamper. Andreas kørte med dem til Wellington, hvor han skulle besøge og etablere samarbejde med The National Library of New Zealand. Det var meningsfuldt og spændende for ham, og han planlægger nok endnu en arbejdstur dertil.
Vi ved at farmor, farfar og Kirsten havde en fantastisk autocamper ferie. Vi er blevet nysgerrige og må også prøve det, så vi har planlagt autocamper ferie om en uge. Børnene har hele to ugers term break, og jeg har fået ferie i samme uger, så vi kører til det nordligste af nordøen i autocamper. Vi glæder os til at se noget nyt af dette spændende land, og håber at efteråret deroppe byder på godt strandvejr.

Klik her for at se billeder fra Art Deco fest og glade dage i Napier.  https://photos.app.goo.gl/PDfJBCvi7wGnCbUj6 

  

Familiebesøg igen og skolerne

Kia ora all!    

 Efteråret er begyndt. På papiret i hvert fald. Her er stadig dejlig varmt og solrigt. Det bliver måske kun 20 grader i morgen. Synd for os ;-) Men det kan vi leve med. Familiebesøg har fyldt vores sommer. Lige i hælene på Nicolas forældre ankom Andreas’ forældre og tante d. 12 februar. De landede i Auckland og havde en god dag til at komme sig efter den lange rejse og vende sig til det varme vejr. Derpå kørte de sydpå og mødtes med os ved Waitomo Caves. Der er fotos fra vores fælles tur ned i nogle imponerende kalkstensgrotter. De huser bl.a. selvlysende små maddiker, der fanger spæde myg med slimede fangetråde. De har dog fået det mere mundrette og mere charmerende navn ‘glow worms’. Derefter kørte vi over Rotorua hjem til Napier og havde nogle skønne uger sammen! Mere herom i næste indlæg.

    Det går godt med børnene i skolerne. De er faldet til og glæder sig over en god hverdag med  de søde lærere og de nye kammerater. De lærer meget engelsk og Oda lærer også sine kamerater lidt dansk. En kammerats forælder spurgte en dag om vi virkelig har ekstra vokaler i det danske sprog, for det havde hendes søn tegnet og fortalt derhjemme. 
Gunilla er også blevet mere glad for sin high school. Der har været nogle gode ryste-sammen-arrangementer, så der er begyndende venskaber. Hver morgen kører Andreas ruten op til Gunillas highschool, som ligger på “The Hill” og smutter så ned igennem centrum over til Billes og Odas skole. Derefter er det bare at køre hjem, brygge kaffe, og begynde dagen på hjemmekontoret. Vi er enige om at børnene fortjener den luksus, det er at blive kørt i skole her i begyndelsen af deres skoletid. 

 

Sommerferien fortsætter lidt endnu i vores fotos:

 https://photos.app.goo.gl/Jyx2CNyE4gDK2uEc7  

 

Nga mihi nui

BANGO 

Sommerferie med besøg hjemmefra!

 

Kære venner og familie. 

Vi har haft så travlt med at opleve dette storslåede land, holde sommerferie med gæster hjemmefra og starte i skole. Derfor er det længe siden I har fået en opdatering. Vi har det godt!

I går tog vi afsked med Nicolas forældre. Det var vemodigt at sige farvel. Det er ulempen ved at få besøg, at vi også skal sige farvel igen. Vi er så glade for, at vi fik besøg og kunne dele vores nye liv med ‘mormor og morfar’. De var begejstrede for byen, vores hus, børnenes skoler og New Zealand i det hele taget. Deres opbakning er meget bekræftende. 
Vi skal heldigvis ikke føle et tomrum ret længe, for om bare tre dage kommer Andreas’ forældre og moster Kirsten på besøg. Vi glæder os meget til at vise vores omgivelser og tage på oplevelser med dem.

Børnene startede skoleåret i sidste uge. Skolestarten er gået godt, og børnene har været så seje. Gunilla er den der synes det er sværest lige nu. Hun er startet i Napier Girls High School, en ren pigeskole med stolte gamle traditioner, pæn skoleuniform inkl. slips og tilbagestrøget hår. Hun har mange nye fag og lærere at forholde sig til. Udover klassetrin på årgangen er der også lektioner med den ‘vertikale klasse’ på tværs af årgange. Det hele foregår naturligvis på engelsk, hvis det da ikke er Maori som bliver talt ved ceremonielle begivenheder og samlinger. Det er forståeligt, at hun er ret udfordret. 
Bille har fået nogle venner i klassen som han glæder sig til at lege med, og han kan rigtig godt lide sin lærer. Oda er stadig lidt genert overfor de andre børn, og hun tvivler lidt på om hun kan kommunikere klart. Men hun glæder sig over et spændende klasselokale med indbydende tegnesager, et kreabord med limpistol og alskens genbrugsguld og en hyggekrog med Barbiedukker.

Sammen med Mette og Jimmy var vi på road trip på Sydøen. Vi pakkede tagboksen og kørte alle syv i vores bil. I løbet af 11 dage kørte vi rundt på den nordlige ende af Sydøen og overnattede i hytter på campingpladser, vi havde booket på forhånd. Det var en rigtig god ferie med tæt samvær og flotte naturoplevelser. Vi var også ude at gå lange ture. Rekorden blev sat i Abel Tasman Nationalpark, hvor vi på en dag gik næsten 20 kilometer. Fik vi sagt, at vi er stolte af vores børns bedrifter!?

Se vores fotos fra besøg og (lidt at det bedste fra de første dage på sydøen) her: https://photos.app.goo.gl/hwNXMJDHNvyaBp526 

 

 

 

 

 

 

 

 

Glædelig jul

Glædelig jul til allesammen. 

Tak for fødselsdagshilsnerne jeg modtog hjemmefra i sidste uge. Og tak for at sende en lille hilsen i ny og næ til alle jer der gør det - det er så dejligt! En del af jer spørger hvordan vi skal holde jul, så derfor skal I have et svar og vigtigst: et fint foto af hjemmeskolens hjemmesløjdede juletræ!! Jeg er meget imponeret og tilfreds med resultatet.

Julen bliver meget anderledes her i 'omvendtland', vi får ikke gæster endnu, så det er bare os fem. Den 24/12 er alm. arbejdsdag til kl. 17, så jeg drøner hjem og hjælper med en lettere julemiddag. Til gengæld skal jeg ikke arbejde i de følgende 4 dage, så der tager vi nok på stranden eller vandreudflugt eller til en pool.  Klimaet her er virkelig lækkert og opvejer noget af det savn, vi har til familien, vennerne, vores hjem og vores velkendte hverdag. Nytårsaften skal vi også være hjemme, men vi har lavet en middagsreservation på en fiskerestaurant i byen og der foregår en masse offentlig festivitas med bands og fyrværkeri. Jule- og nytårsfester er lige så store begivenheder hernede, og så ligger det midt i børnenes sommerferie, så der er gang i mange events. Vi har mødt en dansk familie, der bor i nærliggende by, hvor moren arbejder som øjenlæge på Hastings Hospital. Manden holder orlov og sønnerne er 9 og 7 år. Vi faldt fint i hak med dem og havde selvfølgelig masser at tale om, da vi inviterede dem på risengrød her i sidste uge. Vi fejrer nytår med dem.
Mere end juleaften glæder vi os meget til at vi får besøg hjemmefra af ‘mormor og morfar’, og siden ‘farmor, farfar og moster Kirsten’. Mine forældre kommer 16. januar.  Vi planlægger ferie og road trip til Sydøen med dem. Andreas' forældre + moster kommer midt i februar, så vi får travlt med at vise omgivelserne frem og nyde selskabet. Der bliver også holdt en stor Art Deco festival i de uger hvor hele byen er vendt på den anden ende, klædt i 1930er-tøj, fræser rundt i gamle biler og danser jitterbug!

Det går godt på jobbet hos The Doctors Napier. Hver uge sker der fremskridt m.h.t min viden og forståelse af det lokale sundhedsvæsen. Kollegaerne er flinke, min dygtige og erfarne supervisor er anerkendende og opmuntrende, patienterne er nysgerrige og synes for det meste at det er storartet med en læge langvejsfra.  Der bliver mere og mere travlt, eftersom mit skema bliver booket mere tæt og der tikker mere og mere administrativt opfølgningsarbejde ind. Men jeg tager en dag ad gangen og prøver hårdt at prioritere i opgaverne og ikke blive hængende for langt over fyraftenstid. En evig øvelse alle lægerne derhjemme også kender. Jeg kan stadig godt føle mig lidt overvældet af hvor meget jeg ikke ved om det væsen jeg arbejder i her. Andre gange som en 'glad idiot' der ikke ser det, hun ikke ved. Og så andre gange kan jeg løfte mig op og se mig selv udefra. Så synes jeg at jeg er sej, modig, og udlever den frihed, nysgerrighed og eventyrlyst jeg har.

Klik og se vores fotos fra juleparade, madlavning og andre fine decembersysler!

Billes brev til 2B

 

 

Det er helt vildt dejligt at kunne have kontakt til børnenes klasser i DK. De skriver og videofjoller også med deres nærmeste klassekammerater og det er skønt! Nu har alle tre skrevet brev hjem til skolen og til børnehaven Vandtårnet. Vi synes det ku' være sjov at lade Billes brev til 2B beskrive, hvad vi har lavet på det seneste. Så her følger altså brevet til 2B:

Kia ora koutou  2.B.

 
Det betyder ’hej alle sammen’ på te reo maori, som er den oprindelige befolknings sprog.

Nu har jeg været i New Zealand i to måneder. Vi bor i Napier på nordøens østkyst. Det er sommer hernede nu og dejligt varmt med 28 grader og sol i dag.  Vi har fundet hus og bil og min mor er begyndt på sit arbejde. 

Vi tager også på ture. Forrige weekend kørte vi til Rotorua. Det er et vulkansk område, så der lugter hele tiden af prut i byen! Det handler om at vende sig til det. Det er svovldampe fra jordens indre, der lugter lidt som overkogte æg. Vi prøvede små gokarts eller kælke på hjul, på baner ned at et bjerg. Det var megafedt. Vi besøgte en park med varme kilder. Vi så en limegrøn sø og en boblende varm muddersø. Der var også en sø, de kalder champagnesøen, men jeg kalder den prutsøen, for den lugter fælt!  

Nu er det december. Vi i gang med at bygge vores eget juletræ af drivtømmer, som vi finder på stranden. Vi sender billeder af det, når det er færdigt.
Vores student visa var forsinkede, så vi er endnu ikke begyndt i skole. Men vi går i fars kedelige hjemmeskole. Nu er vi indskrevet på Nelson Park School, men der er kun to uger tilbage inden sommerferie. Så vi begynder først rigtigt i skolen i februar. I mellemtiden er der lidt sommerskole og min mormor og morfar kommer på besøg efter nytår.

Jeg savner jer rigtig meget og jeg glæder mig til at ser jer igen! 

Kærlig hilsen
Bille og hans familie  

Der hører selvfølgelig også nogle fotos med til de oplevelser, Bille beskriver i sit brev. Dem finder I her med fotobeskrivelser, der hjælper jer med at forstå hvor dårligt Rotorua lugter 😆 klik dér-> https://photos.app.goo.gl/LaYKHYLjqcx2tuB67 

 

Wellington

Hej Allesammen. 

Vi skriver ikke så meget i dette indlæg, fordi I her kan se en stor stak billeder med tekster !!

Mange varme hilsner fra os i Napier, Hawke's Bay, NZ. 

Hus, bil, fisk, fugl

Kia ora koutou (‘hej allesammen’ på Maori)

Forrige lørdag flyttede vi ind i vores nye bolig. Efter lang tids søgen, henvendelser til mange ejendomsmæglere og seks forskellige fremvisninger, dukkede der et fuldt møbleret moderne byhus op i Napier. Huset er komfortabelt og pænt møbleret. Langt over niveauet for de typiske AirBnB’s. De er sparsomt og billigt møbleret og lugter lidt for meget af ‘nem indtægt’ for udlejer. Udlejerne af vores hus er et eventyrer-par, der nyder deres otium. De har købt en campingvogn og rejser rundt i New Zealands natur i 12-18 mdr. Vi er faldet godt til i huset og har allerede hilst på de flinke naboer i de fire nærmeste huse. De er alle pensionister. Det er ikke et typisk familiehus, for der er ikke have, men en stor balkon med udsigt til havet. Det er anderledes end det derhjemme, og vores børn kan godt lide det. Der er 15 minutters gang til lægehuset, så det er nemt for Nicola. Vi ved endnu ikke hvor børnene skal gå i skole. Vi bor udenfor skoledistriktet til den skole vi gerne vil have dem i, men har ansøgt om optagelse. Vi afventer også behandling af student visa til børnene. 
Hjemmeskolen kører ret godt. Når vi bliver bekymrede for børnenes mangel på skole og interaktion med jævnaldrende, glæder vi os over, at de er så kvikke at det halve ku’ være nok :-) Og at de lærer rigtig meget af at hjælpe og rumme hinanden.
Gunilla fik en smartphone af os lige inden vi rejste herned, og det var virkelig perfekt timing. Vi har det princip, at de først må få smartphone, når vi forældre synes at fordele opvejer ulemperne. Og vi må sige at hun har meget glæde af at holde kontakt med venner og familie derhjemme. Små hyggelige beskeder, fjollede GIF’er, videosamtaler tikker ind og ud når kl. er ca. 7-9 morgen og 19-21 aften.

Nicola hænger i som ny læge i The Doctors Napier. Det er en almindelig almen praksis, men bare større end de fleste i DK. Klinikken er ejet af et firma, der har flere klinikker i landet og nogle af lægerne er partnere i firmaet. Nicola er ansat som timelønnet, og der er vist også nogle der arbejder provisionslønnet. Hver læge har sin egen liste af patienter, vist nok 950 på Nicolas liste. Hver læge har en tildelt sygeplejerske og sekretær der hjælper med de administrative opgaver med at følge op på prøvesvar, udskrivningsbreve, receptfornyelser etc. Nicolas første par uger har været rolige med et fint introprogram med god tid til hver patient. Det giver tid til at fumle rundt i computerprogrammet i søgen efter patientens sygehistorik, faste medicin, seneste indlæggelse og laboratoriesvar. Samt at rende kollegaer på dørene for at få hjælp til de praktiske forhold omkring at lægge en plan for patienten. Pyha, det er tydeligt at almen medicin er et speciale der kræver at man kender sit sundhedsvæsen, for man skal jo visitere patienten videre, rådgive og lægge sikkerhedsnet. Det er lidt tungt at starte på bunden, og utroligt frustrerende at deres patientjournal-program er elendigt. Der er naturligvis ikke FMK (fælles medicin kort), men heller ikke et laboratoriekort med fuldt overblik over patientens prøvesvar. Det er svært at læse den fulde tekst i tidligere læges notater og man kan ikke læse emailkorrespondancer sendt til patient, medmindre klinikeren har husket at copy-paste ind i journalen. Det er helt ufatteligt ikke-bruger-venligt, synes Nicola. Men det positive er at hun atter oplever den stejle opadgående læringskurve, og at alle kollegaer (og patienter) er opmuntrende, støttende og tålmodige. 

I denne uge har Nicola kun arbejdet mandag i lægehuset, for tirsdag tidlig morgen kørte vi til Wellington, hvor Andreas deltager i mediekonference sammen med nogle danske kollegaer fra Det Kgl. Bibliotek. Nicola og børnene ser på byen og oplever det flotte Te Papa Tongarewa, NZ’s nationalmuseum, hvor vi blandt andet lærte om landets unikke flora og fauna. Idag går vi derned igen, for vi fik ikke det hele med igår.  

 

Klik her for at se de seneste fotos fra Napier og omegn.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Etableringstid!

Hej allesammen.

I får en statusopdatering igen fra The Settlers in Napier, eller Nicolas dagbog del 3.

Endelig er praksiscertifikatet kommet! Det er sådan en lettelse at jeg kan arbejde og tjene penge igen. Det er så kun godkendt for 4,5 måneder og skal fornyes undervejs med et nyt certifikat der igen koster et dyrt gebyr. Den tid den sorg. 

    Nu har vi knoklet, presset på, stresset og svedt for at få det praksiscertifikat, så jeg er helt udkørt og har brug for ferie, som den søde og støttende HR-chef Tari, siger til mig. Ej, jeg er faktisk ret spændt og ivrig for at komme i arbejde. I onsdags startede jeg på introduktion med nogle obligatoriske e-læringskurser, indblik i computerprogrammet til patientjournaler og fulgte en lægekollegas konsultationer i en lille time. Det er ret overvældende og jeg fatter stadig ikke rigtigt sundhedssystemet, men jeg har meget erfaring i at være ‘ny i job’, så jeg skal nok få det lært. Alle kollegaer er meget søde og støttende. 

    Hjemmekontoret kører på højtryk med at få os etableret. Vi skal ud af vores AirBnB hus lørdag den 25. og mangler et sted at bo derefter. Vi søger lejebolig på fuldt blus, men markedet er hektisk - dyrt og krævende. Man skal stille op med referencer, lønsedler, udtalelse fra tidligere udlejere og alt muligt, for at komme i betragtning. Vi har været til fem fremvisninger hvoraf to var spændende og vi meget gerne ville leje, men udlejer ville kun gå med på fast lejekontrakt i 1 år. Den kan ikke opsiges og binder os til dyr husleje i hele perioden. Det turde vi simpelthen ikke skrive under på, før jeg fik mit praksiscertifikat (= en indkomst). Vi skal på fremvisning igen idag. Samtidig kigger vi på brugte biler, fordi det nok bedre kan svare sig i forhold til at leje en i perioden. Vi har også været på rekognoscering i genbrugsbutikker og noget ala Harald Nyborg/Bilka/Normal (store varehuse med alt muligt kinabras til billige penge), fordi vi formentlig ikke kan få et møbleret hus. 

    I forbindelse med husleje tjekker vi de meget vigtige skolerenoméer, skoleveje, uniformspriser og alt der der ud ved siden af. Og så vil jeg nævne forsikringer for ulykker, sygdom etc. samt visaansøgninger til Andreas og børn. Alt dette hårde etableringsarbejde, inklusive budgetter, usikkerhed og tvivl er virkelig stressende!! Andreas og jeg kan på skift ‘falde ned i et hul’ og tænke at vi må droppe det, at det ikke er bøvlet værd. Men så hiver vi alligevel hinanden op igen. ’Nu er vi jo kommet så langt’. Og det er forår her, sommeren er på vej. Der er så mange steder vi gerne vil opleve. Og vigtigst af alt: Vi er her som det sejeste team af en familie på fem der gør det hele sammen. Det er jo egentlig essensen af hvorfor vi er taget afsted. Vores fantastiske børn er så dygtige og dejlige, hjælper hinanden godt med hjemmeskole, aktiviteter, leg og læring, så det er en fornøjelse.


De få billeder vi har lagt op er lidt ‘lala’ med børn på legepladsen og i hjemmeskolen. Men det giver et glimt af de søde unger til jer, der savner dem :-)

https://photos.app.goo.gl/J9fAHcweY2oUCtmq7

Tre skridt frem og to tilbage

Vi venter stadig på at Nicola får praksiscertifikat. Der dukker nye krav op hver gang noget er på plads. I sidste uge blev der udbedt et certifikat fra Helsedirektoratet Norge, fordi hun arbejdede under norsk autorisation for tre år siden, og de vil sikre sig at Nicola ikke har klagesager el. lign. Helsedirektoratet har behandlingstid på 6 uger, og det er så irriterende at vente. Når der ikke er arbejde er der heller ikke indkomst og så er det for usikkert at skrive under på en fast 1-årig lejekontrakt. Ligesom det er meget dyrt at lægge ca 10.000 kr for visa til Andreas og børnene.

    Vi bruger mange timer hver dag på at søge efter bolig, bil, skrive til sundhedsmyndighederne, oprette bankkonto og skattekort. Samtidig forsøger Andreas at holde kontakten varm til de skoler vi har fået anbefalet. De er imødekommende og venlige, men kræver at vi er bosat i skoledistriktet og at børnene har student visa. Dermed holder Andreas og børnene også hjemmeskolen kørende med forskellige opgaver. I forgangne uge har de haft flex-uge, ligesom skolen i Dk. Temaet var Stillehavet, så der blev snakket om havet, samlet strandfund til land art og tegnet flotte tegninger med havets fisk.

    Når vi synes det hele er udfordrende og svært, bliver det påtrængende at vi er på udebane og langt hjemmefra. Så hjælper det at komme ud på tur og se en god udsigt, nogle eksotiske planter eller høre Tui-fuglens varierede, højlydte, spændende kald. Det er også en fornøjelse at spise appelsiner og avocadoer, fordi de smager af mere og er i sæson stort set altid her.

 

Tui fugl, foto fra: https://opensource.com/article/19/1/cacophony-project

Gunillas humør er blevet bedre. Hun har haft kæmpe glæde af at lytte lydbøger i timevis og lave perlesmykker. Hun har desværre lige fået en infektion i hånden. Et sår hun pådrog sig ved armgang på legestativet blev inficeret efter 2-3 dage. Selvom vi vaskede, smurte med jodsalve og holdt rent med plaster, blev det igår var det så slemt, at vi måtte opsøge lægehjælp. Nicola ville ordinere antibiotikakur, men kunne jo ingenting. Det føltes så uvant og mærkeligt at gå til lægevagt og sidde i kø for at komme ind til en kollega der så satte behandling i gang. Men behandlingen virker og Gunillas hånd ser allerede meget bedre ud.

Flere fotos, som vi selv har taget: https://photos.app.goo.gl/2PifFnPHxY6mdvD19 

Ankommet i Napier - i limbo

 

Kære familie og venner. I får her en hurtig opdatering på vores situation. 

Vi er kommet hele og raske til Napier. Jeg er desværre ikke kommet i arbejde. Der er netop for to dage siden kommet arbejdsvisum.  Jeg må dog først arbejde, når jeg har praksiscertifikat. For at få det, skal der stadig verificeres dokument fra det amerikanske firma som vi har afventet i over 1 måned nu, foruden at der ruller nogle andre krav ud. Det er en bureaukratisk jungle, der minder om dengang vi tog til Sydamerika (de gamle IMCC dage). Det var så meget nemmere at flytte til Norge! Vi kan godt mærke at vi er langt væk hjemmefra.

Vi har som sædvanligt nogle fotos med billedtekster, som I kan se her:  https://photos.app.goo.gl/w4uo68f2zNjJhSVXA  

Forleden mødtes jeg med min klinikmanager og HR chefen for at drøfte udsigterne til arbejde, tidshorisonten og hvor mange dokumenter, der skal skaffes på vejen. De er opmuntrende og optimistiske.
For to dage siden flyttede vi ind i et hus, som klinikken har lejet til os på AirBnB.  Det er stort og fint og ligger i første række til stranden. Men det er så stort at Bille og Oda ikke tør sove alene på deres værelse. De synes vi voksne er for langt væk. Men vi sover på kryds og tværs til de er trygge ved det. 

Min gode fornemmelse af de søde folk på klinikken holder stik. Vi var meget forsinkede på turen herned og kom næsten 9 timer senere frem. Alligevel stod klinikmanageren David med sin kone og tog imod os med egen pickup truck og en lejet bil og bragte os til hotel hvor vi var i to nætter.

Det der er hårdt: Vi er ikke bosat og i gang med en hverdag, og vi er heller ikke rigtigt på ferie. Det er et lidt underligt limbo at være i, så vores humør svinger lidt fra dag til dag. Gunilla har hjemve og er ked af det og har været ret sur på os de seneste aftener.
Det spændende ved at være her: Stranden er anderledes. Træer og planter her er eksotiske. Nedfaldsfrugt fra parken er citrusfrugter. Dem vi møder er søde, og der er stor anerkendelse af at jeg er læge - We need those! siger folk. 

KH Nicola og familie 

Frost og sne mens vi prøver at skøjte og tager på hvalsafari

 

Vi har lånt skøjter fra udlånslageret i Gibostad. Det er gratis at låne vintersportsudstyr fra de kommunale udlånslagre. Vi havde en skøn dag på skøjter på Storevatnet ved Vangsvik på det sydlige Senja.  

Nicolas kusine og familie kom på besøg i de første dage i december. De landede i Tromsø og vi benyttede muligheden for at køre ind og mødes med dem i Tromsø. Næste morgen tog vi på hvalsafari nord for Tromsø. Det var helt spektakulært og uforglemmeligt! Vi så spækhuggere, pukkelhvaler og havørne, der alle mæskede sig i sild. Stimer af sild kommer ind i fjordene om vinteren og de store rovdyr følger med. 

Besøg hjemmefra er altid et dejligt påskud for at tage på tur. Vi nød vinterlandskabets klare kulde og sprøde sne i Ånderdalen og oppe ved lavvo'en i vores 'baghave'.

Det er vildt, at det allerede er december! Det er mørketid, som betyder at vi ikke ser solen, som holder sig nede bag horisonten og fjeldene. Vi har indirekte dagslys fra kl. 10 formiddag til 14 eftermiddag. Resten af tiden er det mørkt og tid til julehygge : )

v

Klik på linket for at se fotos med kommentarer -> https://photos.app.goo.gl/zGkYMFuQSZNMUnVh8

 

Den aktuelle vejrudsigt med mørketidssymbolet: en sol under horisontlinje:

Smuk november

 

Endnu en måned er næsten forbi, og tiden er fløjet afsted. Ud over at passe arbejde, børnehaver og skole så er vi fortsat flittige turgængere. Og vi har haft dejligt besøg hjemmefra af Andreas' søster med familie. 

I slutningen af denne måned er vi trådt ind i mørketiden. Det vil sige at solen ikke kommer op over bjergene, og slet ikke ses igen før engang i slutningen af januar. Men det er ikke helt mørk, selvom solen er under horisonten. På de klare dage ser vi flotte solnedgangsfarver i syd, og himlen er pastelfarvet i smukke nuancer i 2-3 timer fra 10-13. Det er helt mørkt igen, når vi går hjem fra job og børnehave, men kan til gengæld være heldige at se det dragende nordlys danse på himlen allerede kl. 16 ! Det er lidt magisk og eventyragtigt.

Klik på dette link for at se fotos-> https://photos.app.goo.gl/iTmHXmxQykTw2hZ79

Mørketiden nærmer sig mens vi nyder besøg hjemmefra!

Peter og Nete er på besøg og vi mindes vores tid sammen i de Bolivianske højland!

 

Vi deler nogle flere fotos fra Nordnorge. Det er blevet koldere og mørkere. Men vi varmer os på hjemmelig hygge og skønne besøg hjemmefra.

 

Klik her for at se fotos, som i denne omgang er UDEN undertekster:  

https://photos.app.goo.gl/2kWd3zE1QUBAz4kcA  

Ha' det! 

BANGO

Vi er halvejs i vores ophold i Nordnorge og nyder efteråret fuldt ud!

 

Nu er det skikkelig høst, og vores grønne Senja har skiftet farve. Det er virkelig smukt, men koldere temperaturer kræver flere uldlag. Vi spammer med flere turbilleder, så I også kan nyde de flotte høst-farver.

Klik her for at se billeder -> https://photos.app.goo.gl/h3oHnUzaVY7BuWxX7 

Alle har nu en rigtig hverdag heroppe, og vi har været til forældremøder i skole og børnehaver for alle tre børn. Det har været en rigtig god oplevelse, og vi er stolte af vores dygtige og seje børn. De leger og lærer flot! 

Vi har det fortsat virkelig godt. Send mere uld 😉

Høst: natur, familiebesøg og fisk

Hej Allesammen

Nu ser vi høstens farver trænge frem mens vi nyder familiebesøg og fortsat nyder naturens frugter (og fisk). 

Vi havde 'mormor og morfar' på besøg i en forlænget weekend. Vejret var perfekt til at vise Senja frem og tage på tur. 

Klik her for at se fotos og læse vores kommentarer (før musen over fotos hvis de skulle forsvinde): https://photos.app.goo.gl/bv6JLFr5woZKq23g9

Kærlig hilsen fra Nordnorge. 

🌞🍄🏫👯⛰🌄🤿🎣

Den seneste tid mærker vi høsten komme snigende.
Der har været gråvejrsdage med meget regn. Men når det er godt vejr spretter og springer vi ud i skogen og på fjell hvor der er masser af svampe og bær (det ser I vist også af vores fotos ; ).
 

Vi er flyttet op i det store hus nu hvor Anders, Lene og deres børn er taget hjem til DK. Tusind tak for det herlige, legende og lærerige overlap!  

Børnene er startet i barnehaga og skole. De klarer det alle tre superflot! Den seneste uke har Gunilla lært at tale norsk med sine nye veninder i klassen!

(Vi skriver i øvrigt billedtekster på de fleste billeder. De skulle blive vist automatisk men forsvinder også automatisk hvis I bruger tastaturets piletaster til at skifte foto med)

Her er link til flere sommerbilleder fra Norge: https://photos.app.goo.gl/B1cnhNhJ8ZFT1J4r5 

 

🌞🍄🏫👯⛰🌄🤿🎣 Ha' det!

Sommerudflugter

 Vi nyder fortsat den nordnorske sommer og alle de lyse timer. Selvom Nicola arbejder i lægepraksis og på lægevagt er der ret meget feriestemning, for når det er godt vejr tager vi på tur! Vi har stadig glæde af overlappet med lægekollegaerne Lene og Anders og deres søde børn. Vi har været på gode ture sammen og lært en masse om friluftsudstyr og turplanlægning med børn. En weekend tog vi til Tromsø og shoppede tur-tøj og grej. Turbukser er en stor ting og en 'populær kategori' på norske online shoppingsider. Det var især tiltrængt med vandrestøvler, for med almindelige kondisko havde vi ikke en chance for at klatre op på de fjeldtoppe vi har besteget. Det er virkelig fedt at gå heroppe! Det er udfordrende og spændende terræn at bevæge sig i, og der er altid smukke udsigter som belønning.

Klik der for at se fotos -> https://photos.app.goo.gl/Bci33xgLoExc7rSx6