onsdag den 11. august 2010

Mail til mor og far

Kære far og mor

Tak fordi I holder øje med regningerne, for dem savner jeg nemlig utrolig meget, også!! ; )

Dejligt at høre at i nyder en dansk sommerferie! I må hilse familie og venner fra os når I ser dem.
Lige nu sidder jeg i San Lucas alene, for Nicola er kørt til Tarija for at sende vores pas med kurer til La Paz, for den danske ambassade har lovet at hjælpe os med at blive akkrediteret, så vi kan få identitetspapirer og tilladelse til at køre bil. Det har som I ved været en lang og barsk omgang bureaukrati-crawl mod strømmen at få ordnet projektets og vores papirer, men vi øjner heldigvis lyd for enden af tunnelen. Nu overnatter Nicola så godt nok i Tarija sammen med Nete og Peter fordi det ikke har været muligt at køre ind til Sucre pga. blokader og strejker i byen Potosí og den omkringliggende kommune, som vi ellers gerne ville køre igennem for at komme til Sucre. Vi håber meget på at de får løst deres problemer i Potosí snart, for vi har et vigtigt møde i Sucre i næste uge desuden skal Jonas og Helene jo gerne kunne flyve hjem om en uge også! De sidste par dage har der været slukket for strømmen og vandet gentagne gange og det er ikke til at opdrive hverken benzin til bilerne eller gas varmt bad og lys, når strømmen er gået! Alt sammen pga. af den civile strejke i Potosí: læs mere her: http://politiken.dk/udland/article1033479.ece (det er ikke os der er fanget i Potosí. Faktisk vil vores ansatte utrolig gerne hjem til Potosi, for de savner deres familier, men de har ingen adgang foreløbig)

Men vi er ellers ved godt mod og maverne har det fint. Jeg har i dag spist på det lokale spisested hvor hospitalspersonalet og vores medarbejdere spiser frokost og indtil videre ingen maverumlen : )
det daglige arbejde er i fuld gang. Der overleveres ansvarsposter og jeg er ved revidere den spanske oversættelse af vores projektdokument sammen med Vicky, som arbejder for os med ansvar for kvindegrupper og sandsynligvis i fremtiden med etableringen af sundhedsbrigader.  Vi har netop holdt et brainstorm møde (lluvia de ideas= idéregn på spansk) med vores ansatte for at udvikle næste fases aktiviteter. Der er en masse ideer til hvordan vi sætter sejl og for startet nogle lærerige aktiviteter op for blandt andre traditionelle behandlere og skolebørn.
I går fik vi grillet fisk ved en afskedsmiddag for Jonas og Helene!! Fisk er temmelig sjældne her midt på de sydamerikanske kontinent, men den smagte utrolig godt! : D

Håber I nyder resten af jeres sommerferie! Det er heldigvis ved at blive lidt varmere her (dog stadig kun syv grader på kontoret om morgenen, men der er fine nye blade på både pæretræet og figentræet)

De kærligste hilsner fra Andrés.