Kære alle sammen
I må undskylde at der er gået så lang tid siden sidste kapitel i vores familieferieføljeton. Vi har haft en del at se til, da der er sket drastiske ændringer herude. Maria og Jesper valgte at forlade projektet, Bolivia og IMCC af personlige årsager som bunder i uoverenstemmelser med hjemmegruppen. De forlod os med én dags varsel, ovenikøbet mens Nicola var på landet. Det gik meget hurtigt og ovenpå chokket og forvirringen har vi måttet bruge noget tid på at forholde os til, hvordan vi fortsætter projektet på tomandshånd. Vi har modtaget masser at støtte og opbakning fra hjemmegruppens tidligere udsendte og kommende udsendte, som har udvist handlekraft og gejst. Nu ser vi fremad og med forståelse og støtte fra vores medarbejdere fortsætter arbejdet. Samtidigt skal det lige nævnes at vi glæder os til 1. Juli, hvor de nye kooperanter Søren og Stine kommer til Bolivia for at afløse os.
Nedenfor kan I læse sidste kapitel i familieferieføljetonen.
Kh Nicola og Andreas
tirsdag den 17. maj 2011
Familiebesøget sidste kapitel
Vi hørte sidst fra familien på tur i Uyuni efter en vellykket og fortryllende tur rundt blandt det sydlige Bolivias naturskatte. Derefter kørte vi fra Uyuni over Potosí hjem til San Lucas.
Efter fem timers kørsel ankom vi til Potosí, hvor vi mødtes med vores ansatte læge Elio, som bor i Potosí, når han ikke arbejder på landet i San Lucas. Vi skulle for det første høre om der ville være blokader. Det var der heldigvis ikke, for skolelærerne, som var sure over kun at få en 10% lønstigning havde først tænkt sig at blokere vejene dagen efter. For det andet ville vi gerne finde en god frokost og det med god samvittighed, nu hvor vi ikke skulle til at bruge tid på at luske rundt og finde en udvej mellem blokader. Elio var i godt humør og tilbød os en guidet tur rundt i Potosís gamle bydel domineret af smalle gader med udsigt til det imposante minebjerg Cerro Rico (se tidligere fotos fra vores besøg i minen med Nicolas forældre?) Tre timer senere ankom vi endelig til vores hjem i San Lucas. Det blev fejret med boliviansk vin samt let svedige oste og pølser som Line havde haft i sin bagage siden Barcelona.
Det var med stor glæde at vi viste vores hjem i San Lucas frem for mine forældre, så de kunne opleve alle de ting, vi tidligere havde måttet forsøge at vise og beskrive så godt vi kunne: den bolivianske landbefolkning, de støvede veje, de altid friske tomater og vores dejlige hus Casa Blanca. Vi gik også en tur op til San Lucas skiltet for at nyde naturen og udsigten ud over San Lucas dalen.
Som I allerede ved fra kapitel et, afsluttede vi 11 begivenhedsrige dage med at fejre min 30 års fødselsdag og køre ind til Sucre hvorfra familien rejste tilbage til Danmark og Spanien.
Efter fem timers kørsel ankom vi til Potosí, hvor vi mødtes med vores ansatte læge Elio, som bor i Potosí, når han ikke arbejder på landet i San Lucas. Vi skulle for det første høre om der ville være blokader. Det var der heldigvis ikke, for skolelærerne, som var sure over kun at få en 10% lønstigning havde først tænkt sig at blokere vejene dagen efter. For det andet ville vi gerne finde en god frokost og det med god samvittighed, nu hvor vi ikke skulle til at bruge tid på at luske rundt og finde en udvej mellem blokader. Elio var i godt humør og tilbød os en guidet tur rundt i Potosís gamle bydel domineret af smalle gader med udsigt til det imposante minebjerg Cerro Rico (se tidligere fotos fra vores besøg i minen med Nicolas forældre?) Tre timer senere ankom vi endelig til vores hjem i San Lucas. Det blev fejret med boliviansk vin samt let svedige oste og pølser som Line havde haft i sin bagage siden Barcelona.
Det var med stor glæde at vi viste vores hjem i San Lucas frem for mine forældre, så de kunne opleve alle de ting, vi tidligere havde måttet forsøge at vise og beskrive så godt vi kunne: den bolivianske landbefolkning, de støvede veje, de altid friske tomater og vores dejlige hus Casa Blanca. Vi gik også en tur op til San Lucas skiltet for at nyde naturen og udsigten ud over San Lucas dalen.
Som I allerede ved fra kapitel et, afsluttede vi 11 begivenhedsrige dage med at fejre min 30 års fødselsdag og køre ind til Sucre hvorfra familien rejste tilbage til Danmark og Spanien.
Vi håber I har nydt familieferieføljetonens mange ord og fotos. Det var en fantastisk og dejlig oplevelse at have besøg.
Næste indlæg kommer til at indeholde et flygtigt foto af mig og Bolivias præsident!!
Un fuerte abrazo
/_andreas_\
fredag den 6. maj 2011
Artikel om Google på quechua og radioen på landet
Hola Allesammen!
Mens I venter på næste kapitel i Familieferieføljetonen kan I læse en artikel jeg har skrevet om Google på quechua og radioen på landet. Den handler blandt meget andet om det oprindelige sprog Quechua, søgemaskinen Google og brugen af radioer på landet.
Artiklen ligger på IMCC Ulands hjemmeside. Klik her for at læse den.
Imens forbereder jeg kapitel 4, hvor vi kører fra Uyuni over Potosí og endelig ankommer til San Lucas.
Kærlige hilsner fra Bolivia, hvor vi så småt mærker efterårets kolde vinde.
Andreas
 |
| Sådan ser Googles brugerflade ud oversat til quechua. |
Mens I venter på næste kapitel i Familieferieføljetonen kan I læse en artikel jeg har skrevet om Google på quechua og radioen på landet. Den handler blandt meget andet om det oprindelige sprog Quechua, søgemaskinen Google og brugen af radioer på landet.
Artiklen ligger på IMCC Ulands hjemmeside. Klik her for at læse den.
Imens forbereder jeg kapitel 4, hvor vi kører fra Uyuni over Potosí og endelig ankommer til San Lucas.
Kærlige hilsner fra Bolivia, hvor vi så småt mærker efterårets kolde vinde.
Andreas
Abonner på:
Opslag (Atom)