 |
| Uddeling af kokablade i Sacavillque Chico - foto: Nicola N. Kettelz |
Søndag den 27. marts fik San Lucas fint besøg af landets præsident Evo Morales. Da det blev proklameret 10 dage før besøget, fik hele landsbyen travlt med forberedelserne. Vi blev indkaldt til hastemøder på rådhuset hvor vi sammen med byens øvrige institutioner skulle redegøre for hvor mange penge vi kunne støtte med, eller på anden måde hjælpe med at skabe den ”historiske dag”, hvor præsidentet beærede landsbyen med besøg. ”Evo kommer aldrig tomhændet”, så vi skulle tage varmt imod ham. Vi måtte jo erklære, at vi ikke havde midler til en folkefest og at vi i øvrigt ikke støtter politiske begivenheder. Imidlertid måtte vi finde en anden måde at bidrage på, for det er vores sociale pligt at deltage i landsbyens store begivenheder, så vi meldte os til at hjælpe med madlavningen. 3000 bønder fra kommunens små landsbyer blev hentet i lastbiler og alle skulle have et måltid mad. Vi hjalp hospitalspersonalet med at pille bønner og skrælle løg til 500 tallerkener mad.
Samme dag havde vi planlagt en eksamen for de 30 studerende som vi har givet et legat til gymnasial uddannelse. Vi holdt fast i eksamensdatoen, selvom mange spurgte om ikke vi kunne rykke den pga. Evos besøg. Det var godt at vi ikke ændrede tidspunktet, for Evo var så forsinket at eksaminanterne nåede at gennemføre eksamen inden han kom.
Præsidenten skulle ankomme kl. 9, og borgmesteren havde udtrykkeligt udbedt sig alle landsbyboernes punktlighed, så alle stod parate fra kl. 8.30. Skole- og gymnasieeleverne stod i hvide skjorter med flag i hænderne hele vejen op ad hovedgaden, hvor Evo skulle gå forbi og måske trykke nogle i hånden eller klappe dem på håret. Kommunens kulturelle autoriteter havde været oppe siden kl. 5 og sætte fine buer med MAS-positive paroler op (MAS er præsidentens socialistiske parti), og alle bønderne var kommet langvejsfra og stod klar med musikinstrumenter og velkomstskomité på la plaza.
Tiden gik, og Evo dukkede ikke op. Skoleeleverne kunne selvfølgelig ikke holde stand i den timer lange ventetid, så der gik noget rod i den ellers så organiserede hovedgade. Det gjorde ikke så meget, for da Evo endelig dukkede op kl. 12, havde han så travlt, at der ikke var tid til at han kunne gå og hilse ned ad hovedgaden. Han blev kørt hele vejen ned til scenen ad en bagvej.
Herefter blev de politiske taler afviklet og alle gaverne overrakt. Rigtigt nok kom Evo med favnen fuld af gaver, som er blevet hans populistiske kampagnestil. To ambulancer, 70 computere til skolerne, printere og projektorer samt en masse penge til skoleudbygning og –vedligehold.
Efter knap 1½ timer på scenen satte præsidenten sig ind i en bil igen, kørte hen til helikopteren og fløj afsted, for han skulle til frokost i Tarija, en større by sydpå. Noget skuffende for frokostkomiteen som havde haft et hyr med at pynte lokaler, dække borde og skaffe provinsens fineste afgrøder og fedeste høns og lave en lækker egnsret til den officielle frokost.
Vi morede os noget over den opstyltede dag, som alligevel udviklede sig til en fest, eftersom alle var samlede og der var mad og drikke til alle.
Se vores billeder fra dagen, hvor jeg agerede pressefotograf . Med vores store kamera om halsen blev jeg uden videre gelejdet helt op foran scenen, så jeg kunne tage billeder af farverige folkedragter og en præsident iklædt grønsager. Klik her for at se fotos.
