lørdag den 29. august 2015

Osaka, Nara og Kyoto


I Osaka ser vi på hajhvaler og Pokemon. I Nara ser vi på hjorte og Buddha. I Kyoto ser vi på templer og haver.

Dyk ned i vores fotos her.  (Diasshow kan gøre fotosvisning større).


Knus fra Tokyo!!!

søndag den 23. august 2015

Okayama - Naoshima - Himeji


Nu vil vi dele nogle flere billeder med jer fra Japan.

mere præcist fra den 4. august til den 8. august. Ja, vi tager alt for mange billeder!! I har mange til gode før vi når frem til dags dato - 23. august hvor vi er nået frem til Tokyo. Vi sidder i den lejlighed vi havde forudbestilt til resten af opholdet. Første indtryk er fedtet kollegielejlighed - med fingeraftryk og hår hist og pist. Vi sover lige på de ellers rene lagner. Imorgen skal det nok blive til brugbart efter lidt rengøring. 

Klik her for at se vores billeder - husk at 'diasshow' gør dem større.

Konbanwa (god aften)
KH, Nicola Andreas og Gunilla.


onsdag den 12. august 2015

Vulkaner, varme bade, slotte og Hiroshima!


Hej Allesammen

Nu har vi fundet nogle flere fotos frem fra vores rejse.
I forlængelse af de første billeder kan I nu se fotos fra d. 29. juli til 4. august.
Vi rejste over Aso vulkanen, besøgte en ryokan i Kurokawa Onsen, så et imponerende slot i Kumamoto og tog hurtigtoget til Hiroshima.

Andreas har fået vabler på tommelfingeren af at tænde for kameraet hele tiden. Der er MEGET at tage fotos af. Vi deler så hurtigt vi kan : )

Klik her for at se vores billeder fra vulkaner, onsen, slotte og Hiroshima. 

(husk at klikke på diasshow eller fuldskærm for at se fuld størrelse).

Knus
Nicola, Andreas og Gunilla

søndag den 2. august 2015

Japan er fantastisk!

Konnichiwa allesammen

Vi har det rigtig godt. Og er i fuld gang med vores rundrejse i Japan.
Lige nu holder vi middagshvil / siesta på hotellet i Hiroshima. Her er MEGET varmt. 35-40 grader og høj fugtighed. Til de af jer der kan referere til Bolivia, taler vi Santa Cruz midt på sommeren.

Første indtryk af Japan er utrolig smuk natur og rig historie. 
Japanerne selv er fantastisk venlige. Vi bliver vist helt frem til bussen af en sød lufthavnsansat. Gunilla får en vifte af en sød ældre herre i en varm by. En tilfældig dame viser os rundt til flere spisesteder for at finde et passende sted for en lille familie.
De er rigtig dårlige til engelsk men rigtig gode til tegnsprog ; )

Nu skal vi ud og købe billetter til den videre rejse og i byens friluftsbad - fik vi nævnt at det er MEGET varmt! 

Klik her for at se vores billeder fra den første uge. (klik på 'diasshow' for at se billederne størst mulige). 

Kærlige Hilsner

Gunilla, Nicola og Andreas