Tilbage på arbejde i San Lucas, Chiquisaca, Bolivia! Der bliver samlet op hvor vi slap, da vi tog på ferie lige før jul sammen med Nicolas familie. Der er den sædvanlige mængde papirarbejde, der skal ordnes. Jeg samler referater til arkivering på vores kontor og hjemsendelse sammen med januars statusrapport. Vores computeres antivirusprogrammer skal opdateres hvilket tager tid, når vores internetforbindelse stadig kun hiver sig op på sølle 6 Kb/s. Vi er sammen ved at forfatte strategidokumenter med handlingsplaner for det kommende år, som skal lede os frem til en fornuftig opnåelse af målene for projektets mange forskellige aktiviteter. Samtidig skal vi gennemlæse ansøgninger fra oplandets bønder og deres børn, som har søgt vores legater til en gymnasial uddannelse i aftenskole-regi. Der er en verden til forskel på DANIDA-stemplede projektdokumenter bøjet i Logical Framework Approaches og ubehjælpelige håndskrevne ansøgninger fra udørken Japo syd for flækken Chanchas Blancas!
Men det er dejligt med et godt gammeldags gensyn med vores roller som administratorer på udviklingsprojektet Sundhed gennem Civilsamfundsstøtte i San Lucas Kommune. Vi har fejret et herligt nytår med Nicolas familie i varme Santa Cruz de la Sierra, hvor vi også besøgte hendes fars mange fætre og kusiner, dasede i et biocenter/badeland og tog på jagt ved en onkels landsted.
De nye kooperanter.
Maria er medicinstuderende og Jesper er uddannet bygningsingeniør. Med sig har de sønnen Malte på godt halvandet år. De har solgt hus, bil og hund i Odense for at tage til Bolivia i 14 måneder. De skal afløse Nete og Peter, som tager hjem til Danmark i Marts, hvor de fortsætter et år i organisationen med at søge, udvælge og oplære nye kooperanter til projektet som fortsætter indtil 2016.
Overlap.
Vi bruger de første dage på en ryste-sammen-tur efter at have været i hvert sit land det sidste halve år. Først skal de nye akklimatiseres, for det kan være lidt hårdt at komme fra flade Danmark til Bolivias højland. Der er også flere kontorbesøg og papirarbejder, der skal sættes i gang i byen, for at de legalt kan indtræde som kooperanter i vores samarbejde med den bolivianske stat. Derefter tog vi ud til Lago Titicaca for at nyde naturen besøge Isla del Sol, som er en smuk klippeø ude i søen, som huser nogle små inka-ruiner og en dejlig gåtur ned over øen. Vi boede på et lækkert kunstfærdigt indrettet hotel med udsigt ud over søen ved den lille by Copacabana. Jesper og Maria gik ivrigt til gloserne på vores sejltur ud til øen, for der er en masse spanske ord og slang der skal samles op. Sammen gik vi hen over Isla del Sol og overnattede på øen.
Tilbage i La Paz mødtes vi med Peter, Nete og Elio for at gennemgå en præsentation til den følgende dags besøg på den danske ambassade. Vi har et godt forhold til ambassaden og ambassadøren som tidligere har besøgt os i San Lucas. Vi holder dem informeret om vores arbejde med præsentationer om vores aktiviteter og seneste resultater. De er utrolig flinke til at lytte til vores overvejelser og bekymringer omkring arbejdet som NGO i Bolivia, kommer med hjælpsomme kommentarer og er altid beredvillige, når vi støder på problemer med det bolivianske bureaukratis junglelove. Efter præsentation inviterede ambassadøren os på middag dagen efter og vi havde en hyggelig aften hjemme hos ham sammen med flere af ambassadens medarbejdere.
Husk at se billederne til dette blogindlæg. Hvis I ikke allerede har set dem kan I klikke her.
--
Ps. En kylling er en af de få ting, som mennesket spiser både før den er født og efter den er død.
