kapitel 3 i ferieføljetonen - saltørknen

U’e i Uyuni!
Efter nogle dejlige dage ved søen Titicaca, drog vi sydpå. Mange timers køretur ned over den golde højslette. Vi holdt den kørende på lakridser, snickers og ikke mindst afbrudt af en dejlig frokostpause hvor Line serverede ægte spanske delikatesser; jamón, chorizo og manchego fra Landcruiserens bagagerum i en støvet lille landsby.

Efter en dags kørsel nåede vi ved mørkets frembrud den temmelig trøsteløse og fattige flække Challapata. Ikke et sted de er vant til at få turister, så det var svært at finde et sted at overnatte. Det lykkedes os dog at finde et lille snusket alojamiento, som tilbød hvad man næsten kan kalde en seng at sove i - nogle knirkende gamle metalstativer med udhulede madrasser i – og et fælles lokum i gården. Som i alle små flækker i Bolivia, kunne vi selvfølgelig få en skål suppe og en friturestegt kylling på nærmeste gadehjørne. Så vi overlevede den fjendtlige beskidte by og drønede videre næste morgen.
Vi tilbagelagde endnu flere hundrede kilometer med udsigt til de flotte, mangefarvede quinuamarker. Vi nåede ned til den store saltørken, Salar de Uyuni, for at mødes med vores guide og kogekone som skulle tage os på en tre-dages tur rundt i det golde højlands storslåede natur.

Saltørkenen er med sit areal på 12.000 km2 større end Fyn og Sjælland tilsammen. Der er hvidt hvidt hvidt så langt øjet rækker. Men i denne tid, slutningen af regntiden, er der også et 10 cm lag vand over det hele, der spejler himlen og skyerne, så man synes at hænge mellem himmel og jord og har svært ved at definere horisonten.
Turen førte os sydpå, helt ned til grænsen mellem Argentina, Chile og Bolivia, ud i de barske ørkenlandskaber, hvor der kun er ganske sparsomt dyre- og planteliv. Vi så de hårdføre bjergharer, lamaer og lyserøde flamingoer, nogle stride græsser og lave mosvækster. Til gengæld var der i massevis af fantastiske sten- klippeformationer, aktive, rygende vulkaner, mineralholdige søer i flotte farver og klar blå himmel!

Vi nåede helt op i en højde på 4.900 m.o.h, så der var temmelig koldt om natten i de simple salt- og mudderhytter, hvor vi overnattede. Vi holdt dog varmen med kogekonens gode suppe, rødvin, Yatzy og Bezzerwizzer.

Den storslåede natur fik os til at tage hundredvis af fotos - klik her for at se de hundrede bedste!

Kh
Andreas og Nicola

Kapitel 2 fra familieferien i april

Lago Titicaca - Inkaernes yndlingssø

Fra La Paz kørte vi til Copacabana, den lille by der er smukt placeret mellem to bjerge ved søens bred. Her skulle højlandsformen testes, da vi startede med at bestige det hellige bjerg Cerro Calvario. På gåturen opad mødes man meget passende af 14 kors som fortæller om Jesu lidelser på Golgata. De lokale valfarter til bjerget i højsæsonen for at få velsignelse til dem selv deres familie og nye investeringer. Belønningen for os var den smukke udsigt fra toppen og særligt, da vi kom ned igen, at nyde et glas vin i det dejlige varme udendørs badekar på hotellet.

Næste dag sejlede vi til Isla del Sol ude i Titicacasøen. Vi gik den fem timer lange tur langs øens ryg fra nord til syd, og nød den flotte udsigt over den store stille sø. Andreas’ mor kunne ikke forstå at der slet ikke var noget sejlads på søen, men det er altså de færreste bolivianere, der har råd til en yacht! Undervejs så vi til gengæld bønderne arbejde i terrassemarkerne og vi hilste på en af øens mange lamaer. Sidst på eftermiddagen tog vi båden tilbage til Copacabana.

Klik her for at se fotos.

I næste kapitel besøger vi den storslåede saltørken i det sydlige Bolivia. 

Kh

Nicola og Andreas

Fødselar og ankomst La Paz

Jeg har netop spist det sidste stykke brunsviger, som Nicola bagte til min fødselsdag i går (brun farin er guld værd i Bolivia). Jeg skriver til jer fra Sucre, hvor vi lige har sat mor, far og Line på flyveren hjem efter en fantastisk ferie sammen i Bolivia. Men først og fremmest vil jeg sige tusind tak for fødselsdagshilsnerne! Tredje runde hjørne rundet sammen med familien. Det var ubeskrivelig dejligt at have dem hos mig til min fødselsdag.  De vækkede mig med fødseldagssang og vi nød en dejlig morgenmad med dejlige gaver (TAK for gaverne til fam. Normann/Kettelz og fam. Kettelz/Eriksen) og satte tænderne i en knasende sprød fynsk/boliviansk brunsviger lavet på importeret brun farin! Derefter kørte vi til Sucre for at være i god tid til familiens afrejse i dag.

I skal også lige have de første fotos fra familiebesøget, som begyndte i La Paz, hvor vi først modtog mor og far godt solbrændte fra deres (na)tur til Galapagos og senere Line fra Barcelona. Vi brugte den første dag på at akklimatisere, da La Paz jo ligger 4 km højere end Danmark. Dog var mor og far godt hjulpet af deres overnatninger i Quito, Ecuador i 2,5km højde, så heldigvis fik ingen højdesyge. Vi brugte den første dag på sightseeing og shopping, mens vi gik lige så stille op og ned ad La Paz stejle gader.

Eftersom vi har taget flere hundrede fotos under vores familiebesøg kommer de online i bidder. Her får I nogle fotos fra feriens slutning og begyndelse: af fødselaren og fra ankomst La Paz. Resten kommer snarest.

Endnu engang tak for jeres hilsner! Familiebesøg og nyt hjemmefra gav os lyst til at springe ned i mine forældres kufferter, men vi fik at vide at det ikke er en særlig behagelig rejseform, så vi beherskede os. Vi ses til september!

kærligst hilsenst fra os beggest

Andreas 30 år

Ps. plök er på tour i Europa!! De har sendt mig fødselsdag-sang og musik fra Holland og Hamburg! Savner kun én ting mere end dem for tiden!!