søndag den 11. december 2022

Frost og sne mens vi prøver at skøjte og tager på hvalsafari

 

Vi har lånt skøjter fra udlånslageret i Gibostad. Det er gratis at låne vintersportsudstyr fra de kommunale udlånslagre. Vi havde en skøn dag på skøjter på Storevatnet ved Vangsvik på det sydlige Senja.  

Nicolas kusine og familie kom på besøg i de første dage i december. De landede i Tromsø og vi benyttede muligheden for at køre ind og mødes med dem i Tromsø. Næste morgen tog vi på hvalsafari nord for Tromsø. Det var helt spektakulært og uforglemmeligt! Vi så spækhuggere, pukkelhvaler og havørne, der alle mæskede sig i sild. Stimer af sild kommer ind i fjordene om vinteren og de store rovdyr følger med. 

Besøg hjemmefra er altid et dejligt påskud for at tage på tur. Vi nød vinterlandskabets klare kulde og sprøde sne i Ånderdalen og oppe ved lavvo'en i vores 'baghave'.

Det er vildt, at det allerede er december! Det er mørketid, som betyder at vi ikke ser solen, som holder sig nede bag horisonten og fjeldene. Vi har indirekte dagslys fra kl. 10 formiddag til 14 eftermiddag. Resten af tiden er det mørkt og tid til julehygge : )

v

Klik på linket for at se fotos med kommentarer -> https://photos.app.goo.gl/zGkYMFuQSZNMUnVh8

 

Den aktuelle vejrudsigt med mørketidssymbolet: en sol under horisontlinje:

søndag den 27. november 2022

Smuk november

 


Endnu en måned er næsten forbi, og tiden er fløjet afsted. Ud over at passe arbejde, børnehaver og skole så er vi fortsat flittige turgængere. Og vi har haft dejligt besøg hjemmefra af Andreas' søster med familie. 

I slutningen af denne måned er vi trådt ind i mørketiden. Det vil sige at solen ikke kommer op over bjergene, og slet ikke ses igen før engang i slutningen af januar. Men det er ikke helt mørk, selvom solen er under horisonten. På de klare dage ser vi flotte solnedgangsfarver i syd, og himlen er pastelfarvet i smukke nuancer i 2-3 timer fra 10-13. Det er helt mørkt igen, når vi går hjem fra job og børnehave, men kan til gengæld være heldige at se det dragende nordlys danse på himlen allerede kl. 16 ! Det er lidt magisk og eventyragtigt.

Klik på dette link for at se fotos-> https://photos.app.goo.gl/iTmHXmxQykTw2hZ79

søndag den 6. november 2022

Mørketiden nærmer sig mens vi nyder besøg hjemmefra!

Peter og Nete er på besøg og vi mindes vores tid sammen i de Bolivianske højland!

 

Vi deler nogle flere fotos fra Nordnorge. Det er blevet koldere og mørkere. Men vi varmer os på hjemmelig hygge og skønne besøg hjemmefra.

 

Klik her for at se fotos, som i denne omgang er UDEN undertekster:  


Ha' det! 
BANGO

søndag den 2. oktober 2022

Vi er halvejs i vores ophold i Nordnorge og nyder efteråret fuldt ud!

 

Nu er det skikkelig høst, og vores grønne Senja har skiftet farve. Det er virkelig smukt, men koldere temperaturer kræver flere uldlag. Vi spammer med flere turbilleder, så I også kan nyde de flotte høst-farver.

Klik her for at se billeder -> https://photos.app.goo.gl/h3oHnUzaVY7BuWxX7 

Alle har nu en rigtig hverdag heroppe, og vi har været til forældremøder i skole og børnehaver for alle tre børn. Det har været en rigtig god oplevelse, og vi er stolte af vores dygtige og seje børn. De leger og lærer flot! 

Vi har det fortsat virkelig godt. Send mere uld 😉


fredag den 16. september 2022

Høst: natur, familiebesøg og fisk


Hej Allesammen

Nu ser vi høstens farver trænge frem mens vi nyder familiebesøg og fortsat nyder naturens frugter (og fisk). 

Vi havde 'mormor og morfar' på besøg i en forlænget weekend. Vejret var perfekt til at vise Senja frem og tage på tur. 

Klik her for at se fotos og læse vores kommentarer (før musen over fotos hvis de skulle forsvinde): https://photos.app.goo.gl/bv6JLFr5woZKq23g9

Kærlig hilsen fra Nordnorge. 





fredag den 26. august 2022

🌞🍄🏫👯⛰🌄🤿🎣

Den seneste tid mærker vi høsten komme snigende.
Der har været gråvejrsdage med meget regn. Men når det er godt vejr spretter og springer vi ud i skogen og på fjell hvor der er masser af svampe og bær (det ser I vist også af vores fotos ; ).
 
Vi er flyttet op i det store hus nu hvor Anders, Lene og deres børn er taget hjem til DK. Tusind tak for det herlige, legende og lærerige overlap!  

Børnene er startet i barnehaga og skole. De klarer det alle tre superflot! Den seneste uke har Gunilla lært at tale norsk med sine nye veninder i klassen!

(Vi skriver i øvrigt billedtekster på de fleste billeder. De skulle blive vist automatisk men forsvinder også automatisk hvis I bruger tastaturets piletaster til at skifte foto med)

Her er link til flere sommerbilleder fra Norge: https://photos.app.goo.gl/B1cnhNhJ8ZFT1J4r5 
 
🌞🍄🏫👯⛰🌄🤿🎣 Ha' det!

lørdag den 30. juli 2022

Sommerudflugter

 Vi nyder fortsat den nordnorske sommer og alle de lyse timer. Selvom Nicola arbejder i lægepraksis og på lægevagt er der ret meget feriestemning, for når det er godt vejr tager vi på tur! Vi har stadig glæde af overlappet med lægekollegaerne Lene og Anders og deres søde børn. Vi har været på gode ture sammen og lært en masse om friluftsudstyr og turplanlægning med børn. En weekend tog vi til Tromsø og shoppede tur-tøj og grej. Turbukser er en stor ting og en 'populær kategori' på norske online shoppingsider. Det var især tiltrængt med vandrestøvler, for med almindelige kondisko havde vi ikke en chance for at klatre op på de fjeldtoppe vi har besteget. Det er virkelig fedt at gå heroppe! Det er udfordrende og spændende terræn at bevæge sig i, og der er altid smukke udsigter som belønning.

Klik der for at se fotos -> https://photos.app.goo.gl/Bci33xgLoExc7rSx6